Go to Top

Et det smart med et smart-hjem?

Der har været snak om smart-hjemmet i flere år, men det virker som at det først er nu, at konceptet begynder at blive godt nok for udrulning i reelle husprojekter.

I et smart-hjem bliver der bygget og indlejret automatiske systemer, hvori ejeren kan overvåge og styre forskellige funktioner via avanceret anvendelse af applikations-teknologien. Disse er for eksempel systemer hvori temperaturen, varmen, døre og vinduer og hvidevare kan styres gennem trådløst netværk, og uden at du er i fysisk kontakt med enheden. For eksempel kan jeg følge med via min Bosch Home Connect App på min telefon, hvorledes min familie bruger opvaskemaskinen, når jeg er på rejse. Det er sjovt i starten, og et godt samtaleemne over en øl, men hvor smart det er i længden, det kan kun tiden vise!

Hvordan fungerer det?

Smart-hjemmet fungerer via wi-fi eller Bluetooth, hvor mange enheder er koblet sammen via en eller flere administrative App’s. Dette gør dig i stand til at styre hjemmet fra din smart-telefon eller tablet, hvor end du befinder dig. Du kan styre belysningen, starte vaskeprogrammer, øge indetemperaturen eller tjekke alarmsystemerne. I relation til min bemærkning om opvaskemaskinen i forrige afsnit, så er vil jeg sige, at det med af have kontrol over alarmsystemet via en App – det er meget smart! Har du håndværkere der skal udføre arbejde i din bolig, mens du er på farten, skal du ikke længere give dem både husnøgle og gæstekode til alarmen. Nu siger du blot til håndværkeren, at der skal gives et kald når døren skal åbnes – så kan alarmen frakobles via App’en.

Hvad sker der i de næste 5 år?

Deloitte anslog i 2015, at der ville være 500 smart-produkter i et smart-hjem i 2022, fra kaffemaskiner til plæneklippere. Tingenes internet vil kunne biddrage positivt til denne udvikling. Desuden vil vi se store produktnyheder, hvor tingene kan tale med hinanden, funktions-teste sig selv og endda have evnen til at behandle data i realtid til at udføre ”smarte” operationer.

Ifølge analyseselskabet Berg Insight, er det vigtigt at skelne mellem Nordamerika og Europa. I 2015 havde Nordamerika 13 millioner smart-hjem sammenlignet med 5 millioner i Europa. Frem imod 2020 antages denne forskel at udjævnes til 46 millioner i Nordamerika og 45 millioner i Europa.

Samtidig som huse udstyres med fjernstyrede termostater, alarmer, belysning og underholdningssystemer, må et hus også kunne fyldes med hverdagsudstyr som komfur, køleskab, vaskemaskiner og frysere. Disse nyudviklede produkter skal også, ifølge producenterne, kunne tilbyde omkostningsbesparelser. Et køleskab skal optimere madforbruget ved at oplyse om maden, som snart udløber. Vaskemaskiner skal vaske tøj med at bruge et minimum af vand. Komfurer skal minimere brugen af strøm eller gas ved madlavning, og så skal de selvfølgelig også forhindre at maden brænder på. Sidstnævnte kan kun være en gevinst for min svigermor – men hvem skal lære hende at bruge App’en?

Har vi råd til alt dette?

Udgifterne til de nye smarte produkter er den mest almindelige hindring for at udvikle et smart-hjem. Priserne er i øjeblikket på over to gange de ”normale” varer. En undersøgelse fra det engelske Deloitte beskriver dette:

48 % mente at smart-produkterne var for dyre. 26 % mente at teknologien trængte til yderligere forbedringer.

Er det sikkert?

Selv om et smart-hjem lyder appellerende, følger der nogen udfordringer med i købet. Når du har fået et teknologisk hjem, som er tilkoblet internettet 24/7, har du mere end blot en hoveddør som indgang til dit hjem. Der findes historier om hackere, som har skaffet sig adgang til TV-et for at udspionere beboerne. Ud over at have en digital ”kikkert” i stuen kan de også finde frem til, hvornår du er ude og hvornår du er hjemme.

Svagheden ligger i producenternes manglende evne til at samarbejde for at udvikle kompatible standarder og protokoller. Dermed kan du tvinges til at bruge åbne og ubeskyttede protokoller, som du selv må sikre. Og det er ikke smart!

Når du først har formået at koble det hele op i en applikation, kan simple fejl blive et mareridt. Disse fejl kan forstyrre hele systemet, og du må derfor tænke på datasikkerheden i dit smart-hjem. Sikre adgangskoder og regelmæssige sikkerhedsopdateringer er afgørende – og den historie kender vi alt for godt fra PC verdenen. Det er for usikkert, og så er det smarte hjem lige pludselig ikke så smart længere!

 

Billede: Harald-KU / pixelio.de

 

,

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *